Korrektur, komma og kilden i maven

Bare rolig: Jeg skal nok undlade at komme med klichéfyldte sammenligninger om første barn, veer og den svære fødsel. Det er heller ikke sådan, det føles. Men det er altså en helt særlig fornemmelse at sidde med korrekturen til forlagets allerførste bog.

I søndags havde vi møde med grafikeren, der har lavet det fineste omslag og sat novellesamlingen op. Nu læser vi korrektur på satsen, nørkler med kolofon og bagsidetekst, og forfatteren er gået i tænkeboks om dedikationen.

En stor beslutningblev taget i går. Vores første bog hedder jo Det var mig der slog Tom Jonas ihjel. Eller: Det hedder den nu. For i lang tid hed den Det var mig, der slog Tom Jones ihjel. Forskellen er jo enorm. Fra helt forkert til helt korrekt, i hvert fald for sådan en som mig. Men da jeg så omslaget, måtte jeg erkende, at det der komma simpelthen ser grimt ud. Og nu er det væk. RIP det komma.

For hulan, hvor jeg dog glæder mig til at sende dem ud i verden. For nu må I nøjes med en lille smagsprøve fra novellen Fuldmåne. Den får det til at kilde i maven på mig:

”Det er fuldmånen. Den gør noget ved mig. Jeg fatter det ikke. Har du det ligesådan?”

Og det havde han jo.

”Skal vi ikke gå hjem til dig og lade være med at sove?” spurgte hun.

Og det gjorde de.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *