Vi skal til fest – skal I med?

“Jeg tager Søren med, så kan han spille på harmonika, mens jeg læser op.”

“Vi kunne også smide Jaka-bov efter tilhørerne? Eller byde på øl?”

Sleeping Beautys helt egen Jan Frejlev har et krøllet hoved fuldt af ideer, ikke mindst til hvordan han kan optræde, når han om 11 dage træder op på scenen på balkonen til Vesterbro Bogfest og læser op af Det var mig der slog Tom Jones ihjel.

Det sker den 30. marts kl. 13 i Absalons Kirken, Sønder Boulevard 73 i København, og vi ville blive noget så glade, hvis I ville komme og lytte (og bare rolig, der bliver ingen Java-bov, men ret sikkert harmonika og måske også øl).

Vi har også en stand, hvor vi sælger Sleeping Beauty-bøger samt lidt fra mit eget tidligere forfatterskab. I skal være noget så velkomne!

Vind billetter til Tom Jones-koncert!

Man skulle næsten tro, vi havde timet det; få måneder efter udgivelsen af Det var mig der slog Tom Jones ihjel kommer “… den walisiske minearbejdersøn, der fik husmødre til at miste besindelsen og kaste gennemvædede trusser op på scenen, når han gav koncert i KB-Hallen.” til Danmark – helt uvidende om, at han har lagt navn til en fin lille bog i det fine lille land, som han utvivlsomt kommer til at synge trusserne af den 5/7, når han går på scenen i Tivoli.

Vidende eller ej, vi føler os i gæld til den 78 år gamle knark – og til vores læsere. Så vi trækker lod om tre billetter, aka tre indgange til Tivoli, blandt de næste 15, der køber bogen her på siden.

Trænger I til at komme i stemning, så vrik med her

“Er du glad for Allan Olsens tekstunivers …”

Det var mig der slog Tom Jones ihjel har fået endnu en fin læsning – én, som vi er særligt glade for, fordi den kommer fra en skarp, varm og ikke mindst erfaren læser, nemlig Christina Wung-Sung, der både har en fin bogblog og huserer på Instagram med de fineste bog-opstillinger og de skønneste læsninger. Vores 14 fortællinger har hun læst sådan her: