Tom Jones på Bornholm

I sidste uge kom Det var mig der slog Tom Jones ihjel endelig fra trykkeriet, og vi var overlykkelige for at se, at vores allerførste udgivelse var lige præcis så fin og udtryksfuld, som vi havde forestillet os. Fint papir, fint omslag, fin sats. Simpelthen lige i øjet.

Næppe var kassen med bøger åbnet, før både forlag og forfatter lettede anker og tog til Bornholm, fordi, som inskriptionen lyder:

Bogen er skrevet med hat på i haven på en omvendt mælkekasse i skyggen af et pæretræ i Bølshavn.

Forfatteren boede i det lille fiskerleje i to år, og det fik fantasien til at blomstre og historierne til at myldre frem. Derfor var det helt særligt at opleve allerede på færgen (den nye, den der højst kan holde til bølger på én meter!), at både TV2 Bornholm og Bornholms Tidende havde skrevet om Tom Jones og dens “bornholmske” forfatter. TV2 Bornholm ville også have Jan til at fortælle om novellerne med kamera på i samtaleprogrammet Mellem os, og det var han naturligvis frisk på. Vi lægger link ud, så snart vi har det.

Et sjældent billede af forlæggeren selv – der hvor det hele startede; i Bølshavn, Bornholm.

Det er vidunderligt, at Tom Jones nu er ude og leve sit eget liv, og vi glæder os vildt til at høre, hvad læserne får ud af de 14 fortællinger, som opstod på klippeøen, men rækker så langt ud over Østersøen.

“Jeg skriver der, hvor komedien møder tragedien”

“Hele mit liv er jeg blevet bedt om at tie stille eller om at fatte mig i korthed. Ingen af delene falder mig let,” skriver Jan Frejlev, Sleeping Beautys allerførste forfatter, aktuel med novellesamlingen Det var mig der slog Tom Jones ihjel.

Nogen spørger mig: “Jan, hvad skriver du om, og hvorfor skriver du?” Svaret til det første er enkelt: Jeg skriver om livet, kærligheden, menneskets fejlbarlighed, og jeg skriver omtrent der, hvor det komiske og det tragiske støder sammen.

Svaret på, hvorfor jeg skriver, er enkelt, og alligevel ligetil. Hele mit liv er jeg blevet bedt om at tie stille eller om at fatte mig i korthed. Ingen af delene falder mig let. Når jeg skriver, bliver der stille i den ydre verden, og mit indre liv kommer for alvor til udfoldelse.

En lang ensom sommer

Igennem mit arbejdsliv har jeg mest arbejdet med at få andre til at udfolde deres potentiale, fx som lærer, redaktør og forlægger. Jeg fandt aldrig tid og plads til udfolde min naturlige iderigdom og fortælleglæde, før der kom en lang ensom sommer i en alder, hvor man burde spille golfbold og høste frugterne af sit arbejde. Pludselig begyndte jeg at skrive leksikonopslag for sjov om alt muligt fra Curlingforældre til Rundkørsler. Jeg smed opslagene op på Facebook. De blev læst 20.000 gange. Pludselig kom der historier ud af mig. Hvor kom det fra? Måske fordi jeg som barn hørte for meget P1, så for meget Monty Pyton og læste alt for mange bøger.

Her er DK

En dag blev jeg kontaktet af Brøndums Forlag som bad mig skrive to noveller. De findes i den fine antologi om Danmark, Her er DK. Jeg skylder Iselin C. Hermann stor tak. Herefter var jeg født som en mand, der skriver.

20 noveller blev skrevet på en omvendt, grøn mælkekasse under et æbletræ på Bornholm. Min elskede udvalgte 14. De udkommer nu som novellesamlingen Det var mig der slog Tom Jones ihjel.

Det er kun begyndelsen.

Hurra for Tom Jones!

Ja, altså ikke dén Tom Jones, vel? Den ... walisiske minearbejdersøn, der fik husmødre til at miste besindelsen og kaste gennemvædede trusser op på scenen, når han gav koncert i KB-Hallen , som der står i titelnovellen til vores allerførste udgivelse Det var mig der slog Tom Jones ihjel. Men hurra for netop den, for den er på gaden nu!

Og når vi skriver på gaden, så mener vi på Saxos hjemmeside, som er der, hvor vi har valgt at sætte den til salg i første omgang. Her kan den købes som e-bog og som print on demand. Men vi har også bestilt et eksklusivt lille oplag hos vores eget trykkeri, som I snart vil kunne købe signeret, leveret og til en særlig pris. Mere om det lige om lidt!

Det var mig der slog Tom Jones ihjel er en samling fine, finurlige noveller. De foregår på Bornholm, på Amager og på Nørrebro – steder, hvor forfatteren Jan Frejlev selv har slået sine folder. Der er også en mand med i flere af novellerne, som bærer hat – faktisk kan han slet ikke få den af – og her vil en vis lighed med forfatteren også være åbenlys for de fleste.

Men mest af alt er novellerne fri fantasi i ordets bedste betydning. Frejlev kan lide at lege med sproget – og med sine figurer. Fra den lille dreng, der for en gangs skyld sætter sig op mod overmagten og sparker fra sig med fatale konsekvenser, til smuglerkongens bornholmske søn Randy Bakmann, der ender med at måtte låne 500 kr. af sin socialrådgiver for at komme hjem til sin mors begravelse. Fra den stakkels navnløse mand, der altid har hadet trommeslagere og ender med at miste sin kæreste til Thomas Helmigs, til manden, der gemmer plastikposer i fryseren for at passe på miljøet.

Verden er absurd, og mennesket er ensomt, men hvorfor ikke grine af det, mens vi har det?

Jeg har mange yndlingssteder i bogen, som jeg glæder mig til at dele med jer, men i dag har jeg lyst til at dele dette:

Arbejdsgiveren, som var et forstående og empatisk menneske – og han var ellers en mand – forklarede roligt og indfølende, at der var tale om kærlighedssorg. Hvis han ikke gjorde noget ved det omgående, kunne det føre til både kræft, depression og kronisk psykose. Kun rettidig indgriben kunne hele kærlighedens smerte.

(fra novellen “Opsplitning”)

I dag skal vi skåle og glæde os over, at Tom Jones er på gaden. Det er stort, og vi er stolte over at kunne dele den med jer.

Ansigtet af en forfatter

Hvordan ser din yndlingsforfatter ud? Og betyder det noget? Den pt. vigtigste forfatter i Sleeping Beauty har et ansigt, som man kan se, har været brugt. Det har fået skrammer, fordi dets ejer løber durk ind i livet med panden først, som mange af hans personer i Det var mig der slog Tom Jones ihjel (uden komma, husker I nok) også gør det.  Han er ikke en stylet type, men han har stil. Og så har han både varme og filurifaks i øjnene, præcis som sine personer.

Foto: Image Makers

Alt det ville vi gerne vise i det forfatterfoto, som skal ledsage bogen på dens vej ud i verden, og som er det eneste, vi mangler, før vi trykker på “send”-knappen. Vi har forsøgt i mange omgange, men teknikken har drillet, vejrforholdene har været forkerte, det hele har været en smule jinxet. Men nu har vi det, billedet, I ser det her, og lige om lidt får I også vores allerførste udgivelse. Der er under en måned til.

Kunsten at vælge et omslag

“Nå, hvornår kommer den der bog, vi skulle stemme om?”

Det spørgsmål har vi fået et par gange på det seneste. Da vi skulle vælge omslag til Det var mig der slog Tom Jones ihjel, lagde vi nemlig forskellige udkast ud til afstemning, både på Facebook og Instagram. Resultatet blev absolut forventeligt: Folk har forskellig smag. Er det ene flottere end det andet? Ligner det ene noget, vi har set i forvejen? Kan vi bedst lide den ene font og de andre farver? På mange måder kan det minde om dagligdagen på et livsstilsmagasin; der er mange “synesninger”, som det hedder på nudansk.

I sidste ende gik vi en helt tredje vej. Med et cover, der afspejler de fine fortællinger og især titel-novellen Det var mig der slog Tom Jones ihjel, som foregår i 1970’ernes Amager, hvor børnenes liv var helt afskåret fra de voksne, og der derfor ikke var andre end børnene til at føre justits. Vores dygtige grafiker Peter Waldorph har skabt et univers af skønne vignetter, som viser noget af alt det, der er i vente inden i bogen. Vi er superglade for resultatet og glæder os til, at I skal dykke ind bag coveret snart. For det er jo derinde, det rigtig sjove sker.

 

Korrektur, komma og kilden i maven

Bare rolig: Jeg skal nok undlade at komme med klichéfyldte sammenligninger om første barn, veer og den svære fødsel. Det er heller ikke sådan, det føles. Men det er altså en helt særlig fornemmelse at sidde med korrekturen til forlagets allerførste bog.

I søndags havde vi møde med grafikeren, der har lavet det fineste omslag og sat novellesamlingen op. Nu læser vi korrektur på satsen, nørkler med kolofon og bagsidetekst, og forfatteren er gået i tænkeboks om dedikationen.

En stor beslutningblev taget i går. Vores første bog hedder jo Det var mig der slog Tom Jonas ihjel. Eller: Det hedder den nu. For i lang tid hed den Det var mig, der slog Tom Jones ihjel. Forskellen er jo enorm. Fra helt forkert til helt korrekt, i hvert fald for sådan en som mig. Men da jeg så omslaget, måtte jeg erkende, at det der komma simpelthen ser grimt ud. Og nu er det væk. RIP det komma.

For hulan, hvor jeg dog glæder mig til at sende dem ud i verden. For nu må I nøjes med en lille smagsprøve fra novellen Fuldmåne. Den får det til at kilde i maven på mig:

”Det er fuldmånen. Den gør noget ved mig. Jeg fatter det ikke. Har du det ligesådan?”

Og det havde han jo.

”Skal vi ikke gå hjem til dig og lade være med at sove?” spurgte hun.

Og det gjorde de.

Det var mig, der slog Tom Jones ihjel (udkommer snart)

Sleeping Beauty’s næste udgivelse er novellerne Det var mig, der slog Tom Jones ihjel af Jan Frejlev.  En sprudlende, rørende, ordrig samling fortællinger om livet på øer – Amager, Bornholm, Sjælland – i lag, hvor det hele ikke altid er så nemt, men hvor selvopholdelsesdriften er stor, poesien ligger i detaljen, og  en hat på en bænk kan ændre alt.

Forfatteren, Jan Frejlev (f. 1961) , har tidligere udgivet fagbogen Fodbold (Gyldendal, 2001) for børn og bidraget med to tekster til antologien Her er DK (Brøndum, 2016). Det var mig, der slog Tom Jones ihjel er hans første skønlitterære enkeltstående værk.

 

Bøger med betydning

20.000 bøger. Så mange udkommer der om året i Danmark, hvis man tæller det hele med 18.771 i 2017, ifølge Danmarks Statistik. Langt de fleste har stor betydning for deres forfatter, og mange af dem får også betydning for dem, der læser dem.

Det virker bare ikke altid sådan. Når man står og ser ned i en kasse med tre bøger til 100 kroner eller taler med en trist forfatter, hvis restoplager skal makuleres, en sen aften på en bar. Konkurrencen fra andre medier, de (unges) ændrede læsevaner, hele måden markedet er skruet sammen på – det kan både virke deprimerende og afskrækkende for dem, der laver bøger. Forfattere oplever gang på gang, at de selv både skal skrive og forsøge at markedsføre deres bog, og hvis den ikke sælger med det samme, så falder forlagets interesse hastigt. Forståeligt, men dybt demotiverende.

Hos Sleeping Beauty er forfatteren en stjerne, uanset navn eller slagstal. Vælger vi at udgive en bog, sparrer vi grundigt med forfatteren i hele skriveprocessen, redigerer i bund og arbejder på det helt rigtige omslag, til det sidder lige i skabet. Vi skriver til de relevante medier og blogs, vi følger op, og vi står last og brast med vores bog og vores forfatter, også efter tre måneder. Vi gør os umage. Fordi vi synes, den bog skal ud i verden og have de bedste forudsætninger for at nå frem til den gruppe, der vil sætte pris på den.

Man kan nemlig også vælge at se bogmarkedet sådan her: I dag er der noget til alle typer læsere, og der er meget af det. Elsker du selvhjælp, smal dansk litteratur eller chunky krimier, så behøver du aldrig løbe tør. Det gør du heller ikke, hvis du læser ledelseslitteratur, oversat romance eller fantasy. Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at nogle bøger i det hastige tempo og den hårde konkurrence ikke bliver så gode, som de kan, og at andre bøger ikke finder frem til  dem, der vil sætte pris på dem – selv om de er gode.  For slet ikke at tale om, at forfatterne sidder tilbage med en lille flov fornemmelse over at have øst deres hjerteblod ud i et alt for tyndt lag. Det er synd. Og det vil vi gøre noget ved.

Sleeping Beauty udgiver bøger, der vil og kan noget særligt. Bøger med en menneskelighed, en nerve og noget at sige. En fin sprogtone, en god historie, et budskab, der ændrer noget grundlæggende for dem, der læser den. Måske sælger vi 100 bøger, måske 10.000. Men hvis det er værd at gøre, er det værd at gøre godt.